Stonetreatment ønsker at være Deres foretrukne rådgiver og sparringspartner ved tilvalg af natursten til byggeri samt imprægnering og efterfølgende vedligeholdelse.
Når der foretages et valg af natursten til byggeri, er det vigtigt at det ikke kun er farve og udseende, der er afgørende for valget af sten.
Overvejelser omkring overfladetype, porøsitet, imprægnering, rengøring samt fremtidig vedligeholdelse bør også naturligt indgå i beslutningsfasen.
Natursten er et kompliceret område, som kun de færreste har den fornødne viden omkring.
Dette betyder i praksis at der gennem de sidste mange år, hvor der i stigende grad har været anvendt natursten til nybyggeri, har været skader og store ødelæggelser af og på overfladerne, fordi leverandørerne af natursten ikke har og besidder den fornødne viden og de rette kompetencer til at rådgive og levere korrekte drift- og vedligeholdelsesvejledninger til bygherrer og rengøringsselskaber.
Disse ødelæggelser kan i de fleste tilfælde vise sig at være katastrofale og omkostningstunge for alle parter. Af konkrete eksempler hvor der har været store skader på byggeri med natursten kan nævnes.
Operahuset, Københavns lufthavn, Dong Energy, HP, Den sorte diamant, lyngby kulturhus og desværre mange flere.
Natursten er et kompliceret område, som kun de færreste har den fornødne viden omkring.
F.eks. kan stenen have det samme navn, men kan komme fra mange forskellige verdensdele med hver deres egenskaber. Ens for alle typer natursten er dog, at de skal alle imprægneres og vedligeholdes med egnede produkter.
Natursten:
 |
 |
 |
|
Magmatiske bjergarter:
Granit:
Granit som er den gængse betegnelse for hårde magmatiske bjergarter, og er dannet ved vulkansk aktivitet efter afkøling af flyende magma.
Granit består hovedsagligt af kvarts, feldtspat, glimmer og en række andre mineraler som giver farver og strukturer i stenen. Disse mineraler er f.eks. aluminiumoxid, jernoxider osv. |
Sedimentære bjergarter:
Sandsten:
Sandsten er derimod såkaldte sedimentære sten. De består af sammenpresset kvartssand, der holdes sammen med enten kvarts eller kalk.
Den kvartsbundne type giver en stærkere sten end den kalkbundne.
|
Metamorfe bjergarter:
Marmor:
Marmor består af kalksten, som har været udsat for tryk og varme. Helt ren marmor er hvid, men mange marmortyper indeholder mineraler, som giver de velkendte farvede årer og ikke mindst sit helt eget særlige udtryk.
|
|
Basalt:
Basalt er også en magmatisk bjergart, men har helt andre egenskaber end granit.
Basalt kan i visse tilfælde være modtagelige overfor syreangreb, hvilket gør at de ikke altid er ligeså velegnede til badeværelser, facadebeklædning etc. som granit er.
Ved forkerte vedligeholdelses metoder kan der forekomme meget store uoprettelige skader på stenen.
|
Kalksten:
Kalksten er ligeledes typisk sedimentære, og er sammenpressede skaller fra levn og dyr. Bindemidlet i kalksten er calcit, som er en krystaliseret form for calciumcarbonat. Dette gør kalksten modtagelige overfor syreangreb, og de har ikke samme hårdhed som granit.
|
Skifer:
Skifer opstår ved at lag af ler hærder under tryk, hvorefter nye lag dannes oven på det foregående. Leren indeholder typisk kvarts og andre silikatholdige mineraler.
En særlig egenskab ved skifer, i forhold til de andre typer sten, er dens evne til at kløve i lagene. Til gulve ses ofet kløvede overflader, som kan være meget vanskelige at vedligeholde.
|
Mohs hårheds skala
10. Diamanter Diamant (Hårdest)
9. Korund Rubin, Safirer
8. Topas Topas, Smaragd
7. Kvarts Hærdet stål, Granit
6. Feldspat Granit, Jern, Pyrit, Glas
5. Apatit Knivblade, Jern
4. Fluorit Platin
3. Kalcit Marmor, Limestone, Travertin, skifer, Guld
2. Gips Gips
1. Talk Talkum pulver (Blødest)
Imprægnering af natursten:
Natursten er porøse, hvilket vil sige at der i overfladen er små porer, som stammer helt tilbage fra dannelsen af stenen. En porøs overflade kan let besmudses, når olie eller vand som bæremiddel transporterer f.eks. partikulært eller opløste farvede forbindelser ned gennem porerne vha. kapillareffekt.
Kapillartryk skabes i stenens porer, som ligefrem suger væsker væk fra overfladen og ned i stenen. Herved skabes med tiden et trist og beskidt udseende, selvom gulvet vaskes regelmæssigt, ligesom der er stor risiko for dybe pletter.
For at undgå dette fænomen har man traditionelt anvendt mætning med f.eks. brun sæbe, sæbespåner, olie eller vokssystemer. Ulemperne med disse mætningsteknikker er velkendte for alle som er involverede i den daglige vedligeholdelse.Fedtede og blakkede overflader der er svære at vedligeholde, er bare nogle af problematikkerne.
Desuden er beskyttelsen fra disse fedtstofbaserede mætninger overfor forureninger stærkt begrænsede, og hyppige genbehandlinger er nødvendige for at opretholde en bare middelmådig beskyttelse.For at hindre optagelse af forureninger, skal kapillareffekten nedsættes, da er det vigtigt med en lav overfladespænding for at opnå et godt imprægneringsresultat.
En fluoropolymer virker ved at sænke stenens overfladespænding til et meget lavt niveau. Herved opnås at væsker med højere overfladespænding ikke vil kunne penetrere overfladen, og vand og olie frastødes effektivt inden for reaktionstiden.
Imprægneringen virker under overfladen af stenen, hvorved visuel forringelse af stenen undgås, og gulvet opleves ikke glat.
Fluoropoymeren er en af de mest stabile polymerer, og påvirkes ikke af lav eller høj pH, hvilket ligeledes er med til at øge holdbarheden af imprægneringen.
Ved imprægnering med en fluoropolymer undgår man derfor at skulle genbehandle med jævne mellemrum. Typisk har en polymerbaseret imprægnering en holdbarhed mellem 3-5 år, dog afhængigt af stentype, brug osv. Aqua Mix produktet Neutral imprægnering repræsenterer altid det nyeste inden for fluoropolymerteknologien, idet formuleringen jævnligt opdateres.
