http://www.mamut.com/

Hovedside
Send en besked

Borgmester Anders Bak indvier legeplads


 


SFO'er, skoler og daginstitutioner får nye legepladser


Fredag den 17. juni indviede borgmester Anders Bak den nye legeplads på daginstitutionen Klokken i Høje-Taastrup Kommune. Klokken er den første af kommunens institutioner, som har fået ombygget sin legeplads. Renoveringen af legepladserne på kommunens øvrige institutioner er i fuld gang og forventes at være færdig i løbet af foråret 2006.
Formålet med renoveringen er at forbedre sikkerheden og skabe nogle alsidige legepladser på kommunens daginstitutioner, SFO'er og skoler. Legepladserne skal overholde gældende sikkerhedsstandarder og være så robuste, at de kan holde til børns leg. Ledelse, ansatte og repræsentanter fra forældrebestyrelser har frie hænder til at indrette legepladserne, så de bliver et rart sted at være for både børn og voksne


Kærkommen håndsrækning

Klokkens ledelse, medarbejdere og en repræsentant fra forældrebestyrelsen begyndte arbejdet med at udtænke en ny legeplads allerede inden, at byrådet sidste år bevilgede 7 millioner kr. ekstra til vedligeholdelsen af legepladserne på kommunens skoler og daginstitutioner. Byrådets ekstraordinære bevilling var derfor en kærkommen håndsrækning, som gjorde det muligt at realisere ombygningen på én gang.

 - Vi havde allerede lavet en skitse til den ny legeplads, og derfor kunne vi hurtigt lave en endelig tegning i samarbejde med kommunens landskabsarkitekt. Fra første spadestik blev taget har vi haft et givende samarbejde med Driftsbyens dygtige folk, og nu hvor legepladsen står færdig - bortset fra beplantningen med frugtbuske, frugttræer og nøddehegn, som plantes til efteråret - føles det næsten helt uvirkeligt, at en drøm kan blive opfyldt på så kort tid, lyder det fra daginstitutionen Klokken.


 

Nyheter