Ligegyldige facts

Vi havde egentlig planlagt en slags blå bog på denne side, men blev enige om at du/I garanteret er bedøvende ligeglade med, hvor høje vi er, hvor meget vi vejer, hvor mange kærester vi har haft o.s.v.. Vi har i stedet lavet en lille oversigt over, hvad vi har lavet (og ikke lavet) igennem vore liv - og hvis du ikke tror på os, kan det jo som sagt være ligegyldigt... :)

Allan Dam Nielsen  

Allan Dam Hovgård Nielsen blev født den 16 juni 1980 ved kejsersnit på Skive kommunalsygehus.
Han voksede op i Ramsings hårdeste miljø, og røg allerede i de tidlige barneår ind i noget kriminalitet. Der kan desværre ikke skrives mere om det, da noget af det ikke er forældet endnu.
Allan har hele livet været steril, det har han arvet fra sin tipoldefar! I 1986 flyttede hans forældre til Balling, men det lykkedes ham heldigvis at opspore dem! 
Han blev i 1989 ekskluderet fra Den Danske Folkekirke, da han udgav bogen "Jesus, mit liv som single"!
Efter flere års tro støtte til kollektiv trafik ændrede Allan i 1994 sin mening omkring dette, da han og to venner på vej til festival, blev taget i at ryge på en af DSB's togtoiletter, til trods for at han sagde, at kontrolløren skulle have været der ti minutter tidligere, da der var en, der havde skidt derude.
Efter ryger-perioden slog han sig ned på paleontologi (Læren om fortidsdyr og planter), og det varede ikke længe før han offentliggjorde sit gennembrydende materiale om øglernes uddøden. Hans teori gik simpelthen ud på at øglerne uddøde på grund af deres små arme, hvilket gjorde dem ude af stand til at tage fra, når de faldt. Efter denne offentliggørelse blev Allan smidt ud af Dansk Paleontologisk Samfund!
Han følte sig fortabt. Hans liv var ødelagt! Det hele kulminerede i 1999 hvor han, efter at have været plejebarn hos en manufakturhandler, som han troede var Mads Skjern fra Matador, blev optaget i dommedagssekten "Sæbeboblerne"! Her lærer han meningen med livet, efterlivet, underlivet og hvorfor det er så farligt at blive skræmt halvt ihjel...... to gange!
I øjeblikket arbejder han på at konstruere en soldrevet lommelygte!! Vi siger held og lykke herfra Allan!


Karsten Bak                                                              

Karsten blev opdaget af en dyrepasser i Aalborg Zoo´s store abebur den 28. juni 1975. Efter ca. 6 måneders intens efterforskning lykkedes det at finde hans forældre, der havde slået dig ned i Vestsalling. Han blev hårdt kvæstet ved en kompliceret stangtennisulykke i 1982. Det tog godt 2 uger at fiske bolden op af maven igen, og det siges, at han aldrig er kommet sig helt over ulykken. 
Karsten er opvokset under trange kår i et fattigt hjem i Lems ghettomiljø. Ungdomsårene fordrev han med at spille yatzy med sine forældre og søskende. I 1986 opnåede han en flot 4. plads ved de nordvestjyske mesterskaber i yatzy på Mors. Han var også tilmeldt konkurrencen i stangtennis, men måtte her se sig slået i 1. runde. Efter et års knivskarp træning i yatzyspillets kunst, opnåede han sit livs nederlag, da han blev slået ud i første runde året efter. Det var efter en mareridtsagtig kamp, hvor han ikke formåede at slå 5´erne, lille straight, stor straight, fuldt hus og yatzy. Han fik desuden kun noteret 17 point ved chancen. 
Karsten røg herefter ind i en svær periode, hvor han selv troede, at han var en abe. Dette medførte, at han i de efterfølgende år røg ind i svær kriminalitet og det kulminerede i 1995, da han i Skive Byret blev idømt en bøde på kr. 25.000,- fordi han havde stået i FONA og tisset på Billy Ocean CD´erne. I mellemtiden havde han kæmpet med en række fadderskabssager, der alle blev tabt. Han blev således i 1995 far for 8. gang. Alle børn bor i Jylland med undtagelse af det yngste, der er bosat i Knuthenborg Safaripark. 
Karsten fik for alvor troen på tilværelsen tilbage, da han mødte Allan i 1999 og dannede Sæbeboblerne. I løbet af sommeren 2000 begyndte han så småt at spille stangtennis igen og i marts 2001 fik han sit eget bat.

Spil Web-Yatzy her - GOOD LUCK :)

Spil Online-Stangtennis her