Hovedside Informasjon om virksomheten Bestill Produkter Nyheter
Domanmetoden - En betrakting av Psykolog og pedagog Lilli Nielsen.
Domanmetoden ble utviklet for en 30 til 40 år siden i Amerika - Ga gode resultater hos noen unge mennesker som var blitt motorisk redusert etter trafikkulykke. Har noen i vår sammenheng nytte av metoden?

Hvem har nytte af Doman metoden.

Ved Lilli Nielsen PhD, Danmark

Doman metoden blev for 30-40 år siden udviklet i Amerika. Den gav gode resultater hos nogle unge mennesker, der var blevet totalt motorisk reduceret efter trafikulykker.

De relativt gode resultater førte til, at man begyndte at bruge metoden til børn, der var født med et motorisk handicap eller som helt fra fødslen var meget motorisk passive af en eller anden grund.

Ved overvejelser om hvorvidt det kan eller ikke kan gavne at bruge Doman metoden er det imidlertid nødvendigt at skelne mellem personer, der gennem deres egen aktivitet har lært sig at bevæge sig og så dem, der ikke har lært sig bevægelsesmønstre gennem egen aktivitet.

Viden om og dermed også hukommelse om de bevægelser man som menneske kan udføre er en langsom proces, der starter ved begyndelsen af livet og som gradvis udvikler sig til det, man er i stand til at gøre som voksen.

Hvis man f. eks som 20-årig af en ulykke eller på anden måde bliver motorisk reduceret, så er der måske en mulighed for at man kan genoptrænes og derved komme i gang med at udnytte den viden om bevægelsesmønstre man tidligere har opbygget i sin hukommelse. Om dette kan ske afhænger dog af om det motoriske center i hjernen kun er delvis beskadiget.

Hos børn, der er født med et bevægelseshandicap eller som meget tidligt i livet er blevet motorisk reduceret på grund af sygdom eller lignende stiller det sig anderledes. Hos dem er der ikke blevet etableret hukommelse om de bevægelsesmønstre, der får et ældre barn til at fungere som vi ønsker det. Barnet har brug for at lære sig sådanne bevægelsesmønstre, og det kan kun ske ved barnets egen aktivitet.

For at dette kan ske er det hensigtsmæssigt at lejre barnet så det bliver let for barnet at lære sig nye bevægelsesmønstre, samt at anbringe barnet i omgivelser hvor det let kan får taktile, auditive og eventuelt synsmæssige feedback på de bevægelser, det udfører.

Det vil derfor være meget få børn med medfødt eller tidligt erhvervet motorisk handicap, der kan have gavn af Doman metoden. Tværtimod vil brug af Doman metoden lægge beslag på den tid, barnet skal bruge til at lære sig at bevæge sig.

Man kan læse om læring af bevægelsesmønstre og om perceptuelle feedback i bøgerne "Tidlig Læring ? trin for trin" og i "Rummet og Jeg?et".

Februar 2005


Internseminar "Turnusplanlegging/Økonomistyring" i 2010
Domanmetoden - En betrakting av Psykolog og pedagog Lilli Nielsen.
35 år med "AKTIV LÆRING" .
Hvorfor "Aktiv Læring" ?
Internseminaret "Aktiv Læring "


Tips en venn
E-post

Inst. for Helsekompetanse
Telefon : 37 04 15 03
E-post :svelovik@broadpark.no Internett : http://www.mamut.net/ifhk